[Date Prev][Date Next][Thread Prev][Thread Next][Date Index][Thread Index]

Brugergruppestande på LinuxForum 2003.



Kære open source-bruger

Er du medlem af en brugergruppe indenfor Linux, *BSD,open source eller 
tilsvarende som falder indenfor rammerne af LinuxForum, så kan din 
brugergruppe måske være interesseret i at få en brugergruppestand på 
LinuxForum 2003.

Frem til 20/12 modtager koordinationsgruppen <coord@linuxforum.dk> ansøgninger 
om pladserne. Efter 5/1 vil koordinationsgruppen meddele hvem som har fået 
plads og hvem vi giver afslag til. 

Vi tilbyder

Et bord + stole 
Strøm til en computer og en skærm (men ikke Internetforbindelse) 
En mulighed for ophængning af materiale om brugergruppen 
Adgang for 2-3 navngivne personer 

Vi kræver

At I repræsenterer en ikke-kommerciel brugergruppe, der falder ind under fokus 
for LinuxForum. 
At I kan besætte standen med 1-3 personer i hele tidsrummet kl. 10-18. 
At I sender en ansøgning til <coord@linuxforum.dk> som gør det klart hvorfor I 
skal have en gratis stand og hvad I har tænkt jer at gøre med standen.

Vi håber at i vil overveje at være med til LinuxForum 2003, og ser frem til at 
modtage en evt. ansøgning om en gratis brugergruppestand.

På vegne af koordinationsgruppen,
Thomas A. Frederiksen